Oikos byg aps er ejet og drevet af Arne Birkø, autoriseret VVS-installatør og ovnsætter af finske masseovne. Virksomheden er beliggende på adressen Torupvej 4 i Vrads, blev grundlagt i 1995 og er et enmandsfirma.
Navnet Oikos er Græsk og betyder Øko. Oikos byg = Økobyg.
Jeg arbejder mest med vedvarende energi såsom Finske masseovne og solvarme, samt fabrikation af støbejernslåger, højtydende brugsmodelbeskyttede varmevekslere og andre jerndele til masseovne.
Men naturligvis beskæftiger jeg mig også med vand- sanitet- og afløbsinstallationer og er omfattet af brancheorganisationen TEKNIQs VVS-garantiordning. Også biobrændselsanlæg såsom træpillefyr, træpilleovne og brændekedler med akkumuleringstank er på programmet.
Derudover har jeg siden 1998 indimellem rådgivet omkring bygning af halmhuse og andet bæredygtigt byggeri.
Idet jeg både er aut. VVS-Installatør og ovnsætter, kan jeg tilbyde en komplet opvarmningsløsning i din bolig, idet jeg, så vidt jeg ved, er den eneste ovnsætter og aut installatør.
Min indsigt i begge fagområder betyder, at jeg bedre kan få de enkelte dele i installationen til at fungere optimalt sammen. Det kan sommetider være et problem for smede og ovnsættere at forstå hinanden eller kende hinandens produkter godt nok.
Jeg er medstifter af Jysk ovnsætterlaug og har derigennem delt erfaringer og har været med til at udvikle masseovnene til det de er i dag. Der foregår til stadighed en udvikling til gavn for kunder og miljø.
Senest har vi i Lauget taget initiativ til og betalt for en certificering af to typer af vores masseovne, så de nu overholder alle krav i EU. Det er ikke et krav endnu, at individuelt opbyggede masseovne skal være certificerede, men vi har ønsket at være på forkant og være ledende i branchen. Til gavn for vore kunder og os.
Se godkendelserne på: www.finskemasseovne.dk


